Topic: Hvad er Cryptovaluta - lidt historie (Read 93 times)

Hvad er cryptovaluta: Det 21 århundredes enhjørning – Eller fremtidens penge?

Her vil jeg forklare de mest vigtige ting omkring cryptovaluta. Efter du har læst det, vil du vide mere omkring emnet end de fleste.
Idag er cryptovaluta noget langt de fleste mennersker har hørt om, dog stadig ikke forstår hvordan virker.

“Virtual currencies, perhaps most notably Bitcoin, have captured the imagination of some, struck fear among others, and confused the heck out of the rest of us.” – Thomas Carper, US-Senator

Så lad os gå gennem historien. Hvad er cryptovaluta?

    Hvor stammer cryptovaluta fra?
    Hvorfor skal du lære om cryptovaluta?
    Hvad du skal vide om cryptovaluta!

Hvad er cryptovaluta og hvordan cryptovalutaer opstod som et sideprodukt til digitale penge.

Få mennesker ved at cryptovaluter opstod som et sideprodukt af en anden opfindelse. Satoshi Nakamoto, “den ukendte opfinder af Bitcoin, som idag stadig er den vigtigste cryptovaluta” havde aldrig til hensigt at opfinde en valuta.

I hans udtalelse omkring Bitcoin sidst i 2008, sagde Sotoshi, han havde opfundet et “peer-to-peer eletronisk pengesystem”

Hans mål var at opfinde noget, mange andre havde fejlet med, før digitale penge

    “Announcing the first release of Bitcoin, a new electronic cash system that uses a peer-to-peer network to prevent double-spending. It’s completely decentralized with no server or central authority.  – Satoshi Nakamoto, 09 January 2009, announcing Bitcoin on SourceForge.”

Den vigtigste del af Satoshi´s opfindelse var at han havde fundet en måde af bygge et decentraliseret digital penge system på. Igennem 90´erne har mange forsøgt, men altid fejlet.

    … after more than a decade of failed Trusted Third Party based systems (Digicash, etc), they see it as a lost cause. I hope they can make the distinction, that this is the first time I know of that we’re trying a non-trust based system. – Satoshi Nakamoto in an E-Mail to Dustin Trammell

Efter at have set alle disse decentraliseringer slå fejl, prøvede Satoshi at bygge et digital pengesystem uden en central indgriben. Ligesom et Peer-to-Peer netværk for fildeling.

Denne beslutning blev cryptovalutaens fødsel.
Satoshi opdagede det var den manglende brik, for at realisere digitale penge.
Forklaringen er lidt teknisk og indviklet, men hvis du kan gennemskue det, vil du vide mere om cryptovaluter end de fleste mennersker gør. Så lad os prøve at gøre det så simpelt som muligt.

For at virkeliggøre digitale penge, har du brug for et betalings netværk, med kontoer, balancer og transaktioner. Det er nemt at forstå. Et stort problem som alle betalingssystemer skal løse er dobbelt taksering:  for at modvirke en enkelt enhed
bruger det samme beløb 2 gange. Normalt bliver dette styret af en server som holder styr på balancen.

I et decentraliseret netværk, eksisterer denne server ikke. Så du har brug for at hvert eneste enhed i netværket selv klarer dette. Hver peer på netværket, har brug for en liste med alle transaktioner, for at kontrollere om fremtidige transaktioner er gyldige eller et forsøg på at dobbelt taksere.

Men hvordan kan disse enheder sørge for enighed blandt alle disse lister?

Hvis en peer på netværket er uening omkring én enkelt lille balance, vil alt gå ned. ALLE peers har brug for stemme 100% overens. Normalt er dette noget en central autoritet kontrollerer. Men hvordan opnås dette uden denne centrale autoritet?

Ingen kunne løse dette problem… indtil Satoshi dukkede op. Der var faktisk ingen som troede det overhovedet ville være muligt.

Satoshi beviste dog det modsatte. Han store innovation var at opnå konsensus uden en central indblanding. Cryptovalutaer er en del af denne løsning.
Hvad er cryptovaluta i virkeligheden?

Hvis du fjerner alt unødvendig viden omkring cryptovaluta og reducerer det til en enkelt defination, vil du opdage det bare er “limited entries” i en database, som ingen kan ændre i uden at opfylde specifikke krav. Dette lyder måske meget almindeligt, men tro det eller ej, det er præcist sådan du kan definere en hvilken som helst valuta.

Tag foreksempel dine penge på din bankkonto: hvad er det udover poster i en database, som kun kan ændres når specifikke krav opfyldes? Mønter og sedler: hvad er det udover begrænsede “poster” i et offentlig fysisk database, som kun kan ændres, ved at du ejer de mønter og sedler. Penge er en kontrolleret “post” i en eller anden form for database.
 
Hvordan cryptovaluta bliver genereret og valideret

Lad os tage et kig på mekanismen som styrer cryptovaluta-databaserne.
En cryptovaluta som Bitcoin består af et netværk af peers. Hver peer har en komplet liste over alle transaktioner, og derfor en balance på hvert eneste konto.

En transaktion er en fil som siger “Søren giver X Bitcoin til Pernille” og bliver underskrevet med Sørens private nøgle. Det er ganske almindelige krypterede nøgler, intet specielt i dem. Efter den er underskrevet, bliver en transaktion sendt til netværket, sendt fra en peer til en anden peer. Dette er basalt p2p teknologi.

Overførelsen bliver kendt af hele netværket, næsten med det samme. Men kun efter en vis tid bliver den valideret.

Validering er meget kritisk for et koncept som cryptovaluta. Generalt kan man sige at cryptovaluta kun virker pga valideringen.

Kun miners kan validere transaktioner. Det er deres job i et cryptovaluta netværk. De samler transaktionerne og “stempler” dem som godkendt, hvorefter de så sendes ud til netværket. Efter en transaktion er godkendt af en miner, får hvert node tilføjet den til dens database, og bliver derved en del af blockchainen.

I dette job, bliver miners belønnet med en del af den pågældende cryptovaluta, feks Bitcoin. Minerens job er det absolut vigtigste i et cryptovaluta system. Og derfor tager vi lige et kig på dem.

Hvad laver en miner?
I princippet kan alle blive en miner. Siden et decentraliseret netværk ingen hjælp får til at sørge for ingen udnyttet systemet, har cryptovaluta brug for en mekanisme til at modvirke dette. Forestil dig, hvis en enkelt person kunne lave en masse peers for så derefter at sprede falske transaktioner. Systemet ville gå ned med det samme.

Derfor lavede Satoshi en regel, at miners bliver nødt til at investere en del af deres pc´s arbejdskraft for at blive kvalificeret til denne opgave. Faktisk bliver de nødt til at finde en “hash” – et produkt af en cryptografisk funkion, som forbinder en ny block med dens forganger. Dette bliver kaldt “proof- of-work” Hvad angår Bitcoin, er denne cryptografi baseret på SHA 256 Hash algroritme.

Du behøver ikke at forstå detaljerne omkring SHA 256. Men det er vigtigt du ved, at det kan være en del af det cryptografiske puslespil, som minerne kæmper om at løse.

Efter de har fundet en løsning, kan mineren bygge en block and tilføje den til den blockchainen. Som en tilskyndelse, får han rettigheden til at tilføje en såkaldt coinbase transaktion, som giver ham et specifikt antal Bitcoin. Dette er den eneste måde at skabe lovlige Bitcoins på.

Bitcoin kan kun blive lavet, hvis minerne løser et cryptografisk puslespil. Siden sværhedsgraden af dette puslespil bliver sværere og sværere har mineren behov for at få mere og mere regnekraft.,da der kun kan mines et specifikt antal cryptovaluta over en given tidsperiode, og der er mange om buddet. Så de med de kraftigste pc´er vil kunne mine flest coins. Dette er en del af den konsensus ingen peer i hele netværket må bryde.!

Transaktions egenskaber:
    Fortrydelseret: Efter du har godkendt en overførsel, kan den ikke annulleres, af nogen som helst. Og med nogen menes der, hverken din bank, politiet, gud eller hvem du kunne forestille dig! Hvis du sender dem forkert, så klapper fælden. Der er intet sikkerhedsnet,
    Anonymitet: Hverken transaktionerne eller kontoerne er forbundet til reelle identiteter. Du modtager Bitcoin via en såkaldt adresse, som bliver vilkårligt genereret ud omkring 30 karakterer. Det er normalt muligt at analysere transaktionerne som foregår på disse adresser, men umuligt at forbinde til ejeren af disse adresser.
    Hurtigt og globalt: Transaktionerne bliver gennemført nærmest med det samme på netværket, og valideret på et par minutter. Siden dette foregår på et globalt netværk af computere, er det ligemeget om du sidder hjemme eller på månen… Bare du har en internet forbindelse.
    Sikerhed: Cryptovaluta er låst i en “public key” cryptografisk system. Kun ejeren af den private key, kan sende cryptovaluta.
    Stærk cryptografi og fordelen med store tal, gør det umuligt at bryde denne teknologi.
    Godkendelser: Du behøver ikke spørge nogen om lov til at bruge cryptovaluta. Det er bare software som alle kan downloade. Efter du har installeret det, kan du sende, modtage Bitcoins eller andre cryptovalutaer. Ingen kan forhindre dig i det.

Egenskaber:
Kontrolleret beholdning: De fleste cryptovalutaer begrænser beholdningen af token ( coin ). Men Bitcoin betyder dette, at beholdningen bliver mindre med tiden og vil nå slutningen omkring 2140. Alle cryptovalutaer kontrollerer mængden af disse tokens, ud fra et tidsskema som er skrevet i dens kode. Dette betyder at den fulde beholdning af en cryptovaluta, som er på markedet i fremtiden, vil kunne udregnes idag.
    Ingen gæld, men værdipapirer: Pengene på din bankkonto bliver generet af gæld, og de numre du kan se på din konto representerer ikke andet end gæld. Det er et system af “IOU” ( jeg skylder dig ). Cryptovalutater representerer ikke gæld. De representerer kun sig selv. De er ligeså meget penge som mønter af guld.

Hvad er fremtiden for cryptovaluta?
Markedet for cryptovaluta er pokkers hurtig og vild. Næsten hver dag opstår nye cryptovalutaer, gamle dør, de som køber tidligt bliver rige, og investorerer taber penge.
Hver cryptovaluta kommer med et løfte, og for det meste en kæmpe historie, hvordan netop de, vil ændre verdenen. Kun et fåtal overlever de første par måneder, og de fleste bliver pumpet op, for så at blive kasseret af de som spekulerer i valutaen.

Det er et beskidt marked. Men det ændrer ikke at cryptovalutaen er kommet for at blive – og ændre verdenen. Dette sker allerede nu. Folk over hele verdenen køber cryptovaluta som aldrig før, for at beskytte dem mod deres møntfods devaluering. Flere og flere firmaer opdager fordelen af Smart contracts eller Ethereum tokens.

Revolutionen er allerede startet. Du kan enten stå på sidelinjen og se på, eller du kan blive en del af historien.